Kom i gang med løb uden skader

Om man er inaktiv eller er vandt til at dyrke andre sportsgrene, så er man meget sårbar overfor skader, hvis man går i gang med løbetræning på den "forkerte måde". Man bør derfor følge et løbeprogram eller en plan for at få den bedste start uden skader. Ofte får man skader fordi man lægger for hårdt ud, eller øger træningen for hurtig.

Hvorfor får vi skader?

Langt de fleste løbeskader kommer på grund af overbelastning af sener, led eller muskler. Problemet opstår ofte fordi kroppens mekanismer ikke tilvendes træningen lige hurtige. Efter en måneds tid oplever man at puls og lungekapacitet forbedres. Efter 3-4 måneders træning opleves fremgang i musklerne, og først efter mange måneder bliver sener, brusk og knogler kraftigere pga. den øgede belastning.

Dette kan let give skader, fordi man fristes til at øge træningsmængden, så snart formen bliver bedre - hvor sener og led ikke er klar.

Jeg cykler meget, men når jeg løber får jeg skader!

Cykling styrke ikke sener, led og knogler i samme grad som løb. Dette gælder også en del andre sportsgrene. Derfor er man ekstra udsat for overbelastningsskader, da man har en god kondition fra cykling men ikke de stærke sener og led. Så selv om man er vandt til at cykle, så skal man huske at man er nybegynder som løber. Vigtigst af alt er, at man "lytter til sin krop" med et lidt slidt udtryk.

10% reglen

10 procents reglen er meget nyttig når man skal i gang med at løbe. Det går ud på, at man kan øge distance/tid med 10% pr. uge. Dvs. hvis du i alt løber 20km én uge, så kan man øge til 22km den næste (eller 90min én uge og ca. 99min den næste. Men husk at dette blot er en tommelfingerregel, og at nogen kan øge mere og andre mindre.

De rigtige sko

Noget af det aller vigtigste når man skal i gang med at løbe, er at få de rigtige sko helt fra starten. At få de rigtige løbesko kræver den rigtige vejledning. Denne vejledning kan du få i mange sports- og løbebutikker, hvor de har uddannet personale til at teste og vejlede. Det kræver et løbebånd og et videokamera, så de har muligheden for at lave en god løbestilsanalyse. Det er ikke nok at lave et fodaftryk.

Husk at når en sko kommer i en ny udgave, så kan den være ændret så den ikke længere passer til dig. Så der skal laves en ny analyse hver gang du køber nye sko. 

 
Facebook MySpace Twitter Google Bookmarks 

© 2010 - Active4Life